| |   | | |   | Sov trygt om natten !!!!
Drægtighedsskanning giver tryghed Du vil med meget stor sikkerhed få at vide, hvilke dyr, der er tomme – og hvilke, der er drægtige. Det giver en rigtig stor tryghed, og samtidig vil du kunne få de tomme søer løbet/slagtet hurtigere efter løbning. Hvis du får skannet regelmæssigt, vil du undgå at få ”drægtige” søer i farestalden, der alligevel ikke er drægtige. Det er ellers et fænomen, de fleste oplever af og til.
Hvad enten søerne står i bokse, eller går løse, vil det være muligt at få dem skannet – det går ret hurtigt – og der vil under skanningen være mulighed for at drøfte at de problem-områder der måtte være i øjeblikket. Skanningen udføres med den nyeste skanner fra EURO-Vet – Agroscan 16. Med den kan jeg også lave spækskanning af dine søer/gylte/polte – så du kan se, om huldet er i orden, og derved undgå diverse trygningsskader (liggesår) hos søerne.
Jeg har MEGET stor erfaring i at skanne - sidste år havde jeg knap 250 skanningsbesøg - så rutinen fejler ikke noget.
Prisen for skanning vil variere lidt - afhængig af tidsforbruget. Tidsforbruget "koster" 450 kr/time - og hertil skal lægges 450 kr i startgebyr. Et besøg på ½ time koster altså 675 kr. Hvis det tager 1 time at skanne, så koster det 900 kr. En spildfoderdag "koster" ca. 15-30 kr - og så skal jeg bare "finde" 30-60 spildfoderdage ved besøget - eller 1-2 tomme søer. Finder jeg flere, har du allerede "overskud".
 |
|
|